Alkohols påvirkning på kroppen biologi

Indflydelse Alkoholpromille: 0,2 promille: Øjets evne til hurtigt at tilpasse sig og omstille sig fra lys til mørke svækkes. Synsfeltet indsnævres. Man begynder at føle sig træt og oplever nedsat balance og bevægelighed. Centralnervesystemet har modtaget nok, og maven sandsynligvis også. Alkoholens virkning på kroppen - observeret udefra.

Alkoholens indflydelse - observeret udefra: Den måde alkohol påvirker og oplevelsen af en rus varierer fra person til person. Det afhænger ligeledes af de omstændigheder, hvorunder man indtager alkohol. Uanset den subjektive oplevelse af påvirkningen, vil det ændre ens funktionsmåde, da alkohol primært virker ved at dæmpe hjernens funktioner. Udefra kan dette manifestere sig i vejrtrækning, vågenhed, balance og kropsholdning.

En person, der er påvirket af alkohol, vil typisk tale utydeligt, virke sløv, klodset og mindre fattet.

Alkohol reducerer ofte vores hæmninger, hvilket får dem til at forsvinde eller blive mindre fremtrædende. Ydermere forstærker alkohol den grundlæggende følelsesmæssige tilstand, man allerede befinder sig i. Alkoholens indflydelse - oplevet indefra: Når vi indtager alkohol eller andre former for rusmidler, sker der en række forskellige processer inde i vores krop. Kroppen reagerer på alkoholen, idet den betragtes som et giftstof.

Den spredes i kroppen og påvirker forskellige organer. Optagelsen sker primært ved, at alkoholen absorberes i blodet fra fordøjelsessystemet, hovedsageligt fra tyndtarmen. En mindre mængde optages gennem slimhinden i maven, og alkoholen kan allerede efter fem minutter måles i blodet. Herfra fordeles alkoholen i hele kroppen og påvirker de enkelte organer. Alkohol er et af de få stoffer, der kan blandes med både vand og fedt.

Dette betyder, at alkoholen let passerer gennem slimhinden i mave-tarm-kanalen og ind i blodbanen, hvor den blander sig med kroppens vandindhold. Først får alkoholen mavesækken til at udskille mavesyre, hvilket faktisk også stimulerer appetitten. Mavesyre er ligeledes årsag til mavekatar hos alkoholafhængige. Derefter udvider blodkarrene sig i kroppen, hvilket resulterer i rødme og en varmefornemmelse i huden.

Den mest betydningsfulde og velkendte effekt er alkohols indvirkning på centralnervesystemet (CNS), hvilket omfatter hjernen og rygmarven. Dette er netop, hvad vi vil dykke ned i. Optagelse af rusmidler i kroppen: Når et rusmiddel indtages, transporteres det via blodet til hjernen for at opnå den ønskede effekt.

Der igangsættes biologiske processer for at fjerne stofferne fra kroppen. Disse processer benævnes: Absorption - optagelse Metabolisme - nedbrydning. Alkoholens virkning på hjernen: Hjernen indeholder en række GABA-receptorer, der i høj grad påvirkes ved alkoholindtagelse, men den præcise mekanisme er ukendt. Det er påvist, at alkohol påvirker GABA-receptorens ionkanal, hvilket medfører, at cl-ioner strømmer ind i cellen.

Dette gør neuronets indre mere negativt og vanskeliggør dermed cellens evne til at udløse et aktionspotentiale. Det viser sig, at alkohol har en effekt på de dele af centralnervesystemet, der har et højt indhold af GABA-receptorer. Dette har betydning for hukommelsen, samt reguleringen af blodtryk, respiration og vågenhed.

Der findes mange GABA-receptorer i lillehjernen, hvilket forklarer, hvorfor koordinationsevnen nedsættes og påvirkes ved indtagelse af alkohol. Neuronet: Nervesystemet er opbygget af celler, og neuronet er den celle, der giver nervesystemet dets specifikke funktion. Neuronet består af et cellelegeme, dendritter og et axon.

Dendritterne er forgrenede udløbere på cellen, hvor andre neuroner afleverer deres impulser. Den længste udløber er axonet, som videresender signalerne til andre neuroner. En samlet bunke af udløbere kaldes en nerve. Nerverne leder elektriske strømme, og det er derfor vigtigt, at de enkelte udløbere er isolerede fra hinanden. Her kommer synapserne ind i billedet, da overførslen af impulser til andre celler sker ved synapserne.

Neuronet frigiver her stoffer, der påvirker cellemembranen på andre neuroner. Disse stoffer kaldes neurotransmittere. Impulsudbredelsen i vores nervesystem er således en kombination af elektriske og kemiske signaler. Receptor: Alle celler i vores krop skal kunne samarbejde med hinanden for at organismen som helhed kan fungere.

Dette indebærer, at hver enkelt celle skal kunne modtage information fra omgivelserne. Cellerne modtager informationen via receptorer, som er placeret i cellemembranen. Når der sker en reaktion inde i cellen, skyldes det, at et molekyle binder sig til receptoren, som er opbygget af et stort proteinmolekyle. Når vi taler om alkohol og dets påvirkning, gælder det for alle rusmidler, at de virker ved at binde sig til specifikke receptorer.